Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

søndag den 1. december 2013

Hello again ...

Længe siden sidst :-/ ikke med vilje - ville ønske jeg kunne blive bedre til det her!! 

Nå, men se lige hvad, der er flyttet ind foran min hoveddør:


Er det mon en hest? En buk - eller måske en jule-hund?? Man bestemmer helt selv ;-)
Den er ikke særlig køn, men faktisk meget sød!

Glædelig 1. december!

tirsdag den 4. december 2012

årets første julegave til mig ...

... og lidt til min mand ;-)
Vi har givet hinanden noget, der har stået på ønskesedlen længe - i hvert fald på min!!
Vi har allerede pakket den ud og sat den frem - den er klar til brug! Og mon ikke vi får brug for den her i december? :-)


mandag den 26. november 2012

frem med pynten

sidder her med en stille latte og kigger rundt på julepynten, som nu er kommet frem fra gemmerne ....
Det er rigtigt, som min gamle mormor siger - tiden før jul er den bedste :))

.... også fordi min julegave er bestilt - OG jeg ved, hvad det er!! Det er noget, jeg ønsker mig!

torsdag den 22. november 2012

nu er det snart !!!

Om lidt er det december!! Hold nu op - tiden går bare så hurtigt!!
For at prøve noget nyt har jeg i år allerede nu købt 2 (!!!) julegaver! Jeg plejer ellers altid at være sent ude ... Men i år er jeg i gang inden december måned starter :)

Ellers har her været stille på bloggen! Jeg har efterlyst for 20 kr mere tid - og fik da også et par tilbud, men desværre ikke løst problemet. Jeg kan bare undre mig over, at november altid er så mørk og travl ... Hvis nogen finder på noget, så vi kan lave om på det, så sig lige til ;))

Ellers tæller jeg videre - der er nu 8 dage til hygge og jul :)



- Posted using BlogPress from my iPad

torsdag den 1. november 2012

G-g-g-glædelig jul ...

Bare til info; det er J-dag i morgen



Så glædelig jul :)

- Posted using BlogPress from my iPad

fredag den 30. december 2011

Årets sidste juleindlæg

Så er den snart ovre - julen.
Jeg har savnet sneen i år! Synes altså det er nemmere at komme i julehumør, når der er hvidt udenfor! Men jeg overlevede også i år ;)
Vi har haft en hyggelig jul; juleaften her hos os sammen med farmor og farfar.... 1. juledag sammen med mandens bror + dennes kæreste + reservebedsterne ved farmor og farfar. 2. juledag sammen med min fars familie hos mormor og morfar (vi var i år 32 personer - men det er hyggeligt alligevel!) Og 3. juledag sammen med min mors familie ved min moster i Billund.
Det er hyggelige dage! Jeg nyder at være sammen med familien, men jeg må også indrømme, at jeg synes, det er dejligt, når vi kommer til 4. juledag og vi ikke skal mere - julepynten kan tages ned og vi begynder så småt at glæde os til nytårsaften!
Jeg har nu afjulet hus (næsten - der er kun lidt uafbrændte julelys tilbage) - med rene vinduer, i hvert fald indvendigt! mmmmmmmmmm - nydelse!

Inden jeg slutter, skal I lige se et lille udpluk af årets høst i julegaver. Det er blevet til både armbånd, lertøjssager fra Asaa Potter (en pottemager der ligger i nærheden af mine forældres sommerhus), Niels Hausgaard billetter (jubiiii!!!), duft og lidt Medusa-sager .... og meget mere! Fantastisk :)

Den sidste historie om jul bliver om ungernes gaver fra manden og undertegnede...
Vi havde ledt og ledt for at finde fladskærms-tv til dem - men vi kunne ikke rigtig finde det, vi synes, de skulle have, så da juleaften oprandt havde vi ikke fundet noget til dem fra os :( Gode råd var dyre og jeg var på grådens rand, for jeg syntes, at der skulle være noget håndgribeligt til dem fra os!
Det endte med, at vi lavede et dokument til hver af ungerne med besked om, at gaven fra mor og far er et fladskærms-tv til deres værelser og at tv'et bliver indkøbt i januar måned.... Dokumentet blev skrevet ud og der kom en rød sløjfe om. Dokumentet kom IKKE under træet. I stedet spurgte vi dem om, de havde opdaget, at de ikke havde fået gave fra os - det havde de ikke (og farmor og farfar havde heller ikke opdaget noget).... De fik hver deres stykke papir og læste hvad der stod - sjovt nok blev de lige så vilde af glæde, som hvis fjernsynet havde ligget pakket ind under træet!!
Da aftenen var omme og det var sengetid spurgte jeg dem, om det havde været en god juleaften - svaret var JA!! .... og gæt hvad deres bedste gave var .....
Ja, det er den gave, som de faktisk ikke har fået endnu..... Så meget for alle mine bekymringer!

Glædelig bag-jul

lørdag den 24. december 2011

Så blev det jul ....

Håber I alle får en dejlig en af slagsen!
Vi er så småt ved at være klar her i det lille hjem! Bordet dækkes om lidt og kl. ca. 16.30 kommer farmor og farfar. Så kan vi sammen gøre det sidste klar :)
Jeg glæder mig! Faktisk er det første gang vi holder jul her hos os - vi plejer at køre ud til bedsteforældrene....
Inden det rigtig går løs kommer lige et par billeder fra sidste år - hvor der rigtig var julestemning!

onsdag den 21. december 2011

J U L E F E R I E

Første dag i juleferien.... og hvad skal man så få tiden til at gå med??
Jo, de sidste 2 gaver skal købes og der skal handles lidt ind, så vi har det, vi skal bruge i juledagene.
Masser af gaver skal pakkes ind og gøres klar til gavebytning.
Og ellers står den vist bare på hygge, hygge, hygge - måske en lille løbetur (hvis jeg kan tage mig sammen!), oprydning, tøjvask og lidt rengøring.
Inden jeg ser mig om, er dagen vist væk....

Jeg kom lige til at tænke på, om der er nogen, der kan huske hvordan, det så ud i Danmark for 1 år siden??
Se lige her - så snakker vi da julestemning!!!!

fredag den 16. december 2011

Merry jul ...

I am going til the julefrokost at my work to aften.
It is et very smukt pyntet teachersroom ... A lot of julepynt and a juletræ. At first man was told to bringe sit own ølkrus, but now har de found nok to alle!

It will be sjovt! I know - it plejer to be sjovt!

Skååååååål :))

- Posted using BlogPress from my iPad

torsdag den 15. december 2011

Marcipan

Mmmmmm! Han har været i gang igen, ham jeg bor sammen med!! Forleden gik han i køkkenet og lavede dette :




- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 7. december 2011

Julepynt

Jeg er altså lidt vild med julen.... Jeg synes, det er SÅ hyggeligt at pynte op og hygge med lys og lyskæder - og jeg er altså typen, der også har lyskæder indenfor.
I år er jeg meget til gammel jul - med noget arvet og noget gammeldags mønstret... Adventskransen er lavet på et fad med mos i bunden og så 4 mønstrede lys fra IKEA (hep hep) - pynten omkring lysene er små julekugler i rød og guld.... Enkelt og hyggeligt, synes jeg!
Jeg har også i år noget med paddehatte - DE er fine synes jeg, så derfor står de også så fint og pynter...
Jeg har arvet en gammel kagedåse fra min mormor - den er gammel og rød og den står super fint i min vindueskarm i køkkenet. Hyggelig i sig selv :) Den er jeg rigtig glad for, fordi den har en historie og en affektionsværdi for mig.
På billedemontagen herunder kan du se lidt billeder af det, jeg har beskrevet. Den fine keramiknisse har jeg fået af en god veninde for år tilbage - den er jeg rigtig glad for og jeg synes bare, den er så fin!

søndag den 4. december 2011

Julegaveshopping i Århus

Jeg har i dag været i Århus med mine søstre (ja, den ene bor der jo) og min mor. Vi har købt julegaver og hygget .... Det har været en god tur! Kom endelig i gang med nogle af gaveindkøbene, bare det at være i gang betyder meget!
Jeg var på forhånd lidt nervøs for, hvordan jeg skulle klare dagen, da mange mennesker og mange indtryk stadig er lidt svært for mig at kapere. Men det gik rigtig fint og jeg sidder her nu - UDEN hovedpine - om end lidt træt i benene og med lange arme ;)

Skønt var det også at se lille Alfred på 1½ år i fuld vigør! Vi er jo vant til at vores egne børn også er der, når vi er sammen med den lille prut - og så har han jo travlt med at holde øje med dem. Men i dag var han eneste barn og dermed gik vores ubetingede opmærksomhed til ham. Hold da op, hvor var det sjovt! Alfred havde en fest og underholdte i fin stil! Det var rigtig sjovt!

Nu vil jeg trisse tilbage til sofaen og gennemgå mine indkøb, så jeg kan få lavet oversigten over gaveindkøbet for julen 2011.

Glædelig 2. søndag i advent!

torsdag den 1. december 2011

Så kom den ....

endelig, vil nogen sige - DECEMBER ....
November har været lang, mørk, hård og dyr! Jeg har været stille her på bloggen, overskud har der desværre ikke været meget af, så tiden er blevet brugt på ungerne og familien. Egentlig også ret god investering, når det nu skal være ;)
Men nu er det så endelig december - måneden hvor julegaverne skal i hus, for som altid har jeg ikke fået købt nogen endnu... Intentionerne er der - hvert år! Og hvert år kommer jeg ikke i gang før efter 1. søndag i advent.... Sådan er det. Jeg når det vel alligevel.
Noget af det jeg elsker ved julen er at bage med børnene - og de synes også det er vildt hyggeligt! Så vi har været i gang - med nogle enkle småkager fra AMO's julebagebog.... De blev OK - og så er vi da i gang og har fået lidt fyldt i kagedåserne :)
Glædelig 1. december

søndag den 20. november 2011

November

Pyyyy - jeg synes, den er lang denne her måned!
Jeg får ikke skrevet så meget herinde, - det er fordi, jeg synes, jeg har rigeligt at gøre med at holde hovedet oppe og få hverdag og arbejde til at fungere... Ved ikke hvad det er, der gør det, men det er som om, at denne her måned er længere og mere mørk, end den plejer at være!
Jeg trænger i den grad til jul og hygge og pebernødder (hjemmelavede forstås!), shoppeture i julepyntede butikker, hyggestunder med familien (hvor det er tilladt at spise marcipan og kager!!) Lange eftermiddagsgåture og derefter æbleskiver og gløgg derhjemme i varmen... Hyggelige lyskæder, hjerter i vinduerne, stearinlys og duft af anis og kanel... Jeg trænger til snevejr og hvid jul! Pyy ha. Det er heldigvis lige om lidt, og jeg må altså indrømme, at jeg glæder mig rimelig meget!
Tror godt nok, det der julepynt skal op i løbet af ugen, der kommer! Det er tiltrængt!

fredag den 4. november 2011

Hip hip hurra

.... for gårsdagens fødselsdagsbarn - min ældste, min søn, - 12 år!!! Tænk engang! Jeg synes ikke, der er gået så mange år! Hold op tiden går, når man har fået børn!
Selvom ungerne bliver ældre, større og mere selvstændige, - er jeg selv stadig ikke en dag over 25!!! Tænk - de er heldige mine børn; sikke ung en mor, de har ;))
Her er han så - den glade fødselar :) Han havde en dejlig dag - fik den ønskede Manchester United udebane trøje med lange ærmer (ja, spørg mig ikke hvorfor det lige skulle være den!!) Jeg havde græmmet mig over prisen - 500 kr. at betale ved kasse 1... Men jeg har sagt til mig selv, at den jo holder og holder og holder og .... og det gør de jo, de der fodboldtrøjer!
Nå men i skrivende stund er pizzadejen næsten færdig og jeg gør stille og roligt klar til ryk ind af drengene fra klassen. De er kun 8 i år - men de er en skøn flok! Gode ved hinanden og de plejer at hygge sig :) Dejligt!

I øvrigt skal I lige se, hvad jeg har fået af min søde mor:
Ja ja - fra min ønskeliste! Medusa pakker til små lys - de pynter selvfølgelig på fødselsdagsbordet med de lyseblå lys i - for mormor har selvfølgelig sørget for, at der var en pakke lyseblå og en pakke lyserøde lys med ..... Jeg er glad for dem! De er vildt søde synes jeg.

Og så lige på falderebet - glædelig J-dag! I aften sner det .... 20.59
https://www.facebook.com/tuborgjulebryg?sk=app_132892020143910
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...