mandag den 17. oktober 2011

Fantastiske Thomas

Som sagt var jeg jo til koncert med Thomas Helmig fredag aften. "Helmig solo" lagde vejen forbi teatret i Fredericia og jeg var klar med en flok tøser, jeg har kendt i lige så mange år, som jeg har kendt min mand.
Vi startede med at mødes hos en af de andre til lækker mad - selvfølgelig tilberedt af "drengene". Vi spiste og hørte Thomas Helmig (selvfølgelig) mens vi glædede os til at komme afsted.
Vi blev kørt til døren :) (og hentet igen da koncerten var færdig... jo jo) Da vi kom frem, stod vi så i kø sammen med alle de andre.... Hold da op! Man kan vist roligt sige, at der var fuldt hus!!!

Endelig på plads i salen sad vi lidt tilbage lige midt for og havde direkte udsigt til en Thomas Helmig i TOPFORM! Jeg lover for, at det var en af de bedre oplevelser!
"Helmig solo" er jo en intimkoncert, der er kun ham selv og Poul Reimann (som i øvrigt også kan synge og spille helt fantastisk!!) på scenen. Alle sange spilles på en helt ny måde, det siger jo sig selv, at det ikke bliver det samme, når det kun er guitar og måske klaver... enkelte sange blev peppet op med noget rytme lavet direkte på scenen af Thomas Helmig selv, indspillet i en eller anden mekanisme, der så kan køre det i ring og spille det igen og igen... smart!
Jeg synes virkelig, at sangene kommer til deres ret på denne måde! Det var en helt speciel oplevelse at kunne sidde stille og roligt og nyde sangene fremført at Helmig selv. Og så synes jeg faktisk, man ser en helt ny side af ham, man oplever pludselig en multi-musiker, der kan andet end fyre den af på scenen foran 1000-vis af skrigende tøser.
Det klæder Thomas Helmig på denne måde! Jeg er bestemt til sådan en slags koncert! Men jeg er bestemt også til en "original" Helmig koncert ;)) At han har tillagt sig lidt Johnny Depp agtigt look - gør da kun det hele lidt bedre, altså hvis I spørger mig ;))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...