søndag den 23. oktober 2011

Er det bare mig??

.... eller er der andre der synes at madpakker er noget ...... har skabt?
Jeg står lige nu som altid ved en feries slutning og tænker: "åhhh nej! Nu skal vi til de der madpakker igen"... Jeg har tilmeldt mig sådan en madpakkemail via skolemælk.dk, men helt ærligt, - hvem er det lige der bruger de der opskrifter??? Det er i hvert fald ikke her hjemme hos os! For det første gider mine børn ikke spise det halve af det de foreslår. Og for det andet skal det ikke være for omstændigt at lave, - det vil sige, at det skal altså tage ca. lige så lang tid at lave, som den tid det tager at smøre 3 halve med diverse SUNDT (selvfølgelig ;)) pålæg og tilbehør a la gulerødder i stave, pastarest fra aftensmaden, cherrytomater og lignende.
Jeg prøver - som altid - at bage nogle lækre sunde madpakkeboller til 10'er maden, sådan nogle svampede nogen, måske med lidt skinke i, som er lækre og som ungerne gider spise uden noget på.... Som altid lykkes det ikke særlig godt - bollerne er rigtig gode, når de er friskbagte! Det vil sige, at når vi kommer til på tirsdag, så er det lækre gået af dem og de er så tørre at de er klar til at fodre ænder med! Mens jeg står og smider resten af bollerne ud til ænderne, kan jeg så stå og bande hende der Sif O..... langt væk med hendes trælse madpakkeopskrifter - for det holder altså ikke. Jeg vil så gerne hilse på den mor, der har tiden (ja og overskuddet) til det helt store madpakkeshow - og hvis jeg møder hende, vil jeg lige spørge, hvordan fanden hun bærer sig ad....
Jeg synes, jeg forsøger at variere madpakkerne pænt meget! Men jeg er også godt klar over, at jeg nemt falder tilbage til, at det bare bliver som det plejer, fordi det er det nemmeste og det hurtigste! Mon det ikke igen ender med at ungerne får de sædvanlige 3 halve med diverse tilbehør med på madpakken ....

4 kommentarer:

  1. Som lærer har jeg set en hel del madpakker de sidste 10 år. Og her i det mørkeste Jylland er det som regel mødrene, der går mest op i madpakkerne :) 85-90 % af børnene foretrækker faktisk de sædvanlige 3 halve og lidt lækkert on the side. Så tag det roligt, og gør evt. madpakke-smøreriet til en hyggestund, hvor I hjælpes ad :)

    SvarSlet
  2. Hej Rikke. Har lige fundet din blog, som jeg synes så godt om, at du nu har fået en ny fast læser :-)

    SvarSlet
  3. Når sommerferien var omme, havde jeg 1000 madpakker foran mig. Ja, sådan tænkte jeg, da jeg havde tre skolebørn, og vi voksne også skulle have madpakke med. Et madpakkehelvede! Een ville ikke have det sorte med fra leverpostejen, den anden ville helst, at det kom med, den tredje ville gerne have, at den blev pyntet med rødbede.....Så var der pro et contra makrelguf, osteproblemer og forskellige meninger om pate' og hvidløgspølse! Men til trods for ovenstående, blev jeg alligevel belønnet med positive kommentarer til madpakken af hovedpersonerne selv, deres lærere og kollegaer, og så var det ikke så slemt. Selv da ungerne kom i gymnasiet var det bedste nu alligevel mors madpakke......hm hm! Selvfølgelig også det nemmeste at ønske sig, og den ældste har endda fået det nævnt i Blå Bog!!

    Men klø bare på, søde Rikke. Det, du skriver, lyder rigtigt,- og der er jo altid muligheden med at sende en pizzasnegl, en rødbedebolle eller lign "anderledes" med engang imellem. God fornøjelse!

    SvarSlet
  4. Åh tak!! Jeg fortsætter smøreriet ;)
    Og velkommen til fru Struds! Dejligt med læsere! Det glæder mig meget :)
    kh Rikke

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...