lørdag den 31. august 2013

Sommerferie - del III

Endelig fik Tommy ferie og vi kunne komme afsted nord på ... Campingvognen stod allerede hos mormor og morfar i sommerhuset, så vi skulle bare derop ad!
Vi havde et pitstop i Randers, hvor vi var til Grøn Koncert - skønt skønt vejr!! Det var næsten for varmt - vover jeg at sige lige så stille! Men super musik og god stemning!

Mormor og morfar stod klar med aftensmad i sommerhuset, da vi kom frem. Det var hyggeligt!
Vi var trætte, så vi kravlede tidligt i køjen - lørdag formiddag skulle vi afsted med campingvognen til Tversted og Åbo Camping.

Vel fremme på den super dejlige plads, fik vi hurtigt organiseret opsætning og klar var vi så til at kaste os i bølgen blå - eller nærmere bestemt poolen blå :)

... og her hang de så - dejligt at køle ned i poolen på Åbo Camping!
Senere samme dag ankom Tommys lillebror med sin familie - så var vi helt klar, - der var dømt super hygge!! Det var dejligt at have nogen med på ferie, som man kender så godt! Vi voksne hyggede med god mad, rødvin og spillet "Partners". Ungerne fik udforsket fodboldbaner, legeplads, minigolf osv.!
Vi hyggede igennem - der var ingen konflikter, ingen problemer af nogen art - det var bare skønne dage!

Vores base!! I sådan et skønt sommervejr kommer man rigtig langt med en markise og et læsejl!
Vi havde ikke rigtig brug for de vilde udflugter i den uge, vi var i Tversted. Vejret var fantastisk og det skulle bare nydes!
Vi var selvfølgelig på stranden og få is, vi var rundt i byen, rundt på campingpladsen, ved poolen og ellers slappede vi bare af med bøger og liggestole!
En enkelt dag gik turen til Skagen - det skal man jo, når nu man er næsten deroppe :)
Vi besøgte Grenen, Skagen by, spiste sen frokost, besøgte den tilsandede kirke og Råbjerg Mile ..... Jeg elsker bare Nordjylland!!

Råbjerg Mile - 2013
Fredag - den sidste dag inden vi skulle hjem stod den på overraskelsestur for ungerne. Turen gik til Fårup Sommerland. Det var virkelig en rigtig dejlig dag!
Fårup Sommerland er et super sted!! Der er nogen for alle og vi havde en rigtig rigtig god og lang dag!
Dagen sluttede med pizza på campingpladsen.

Lørdag gik turen syd på og hjem igen.... Vi kan tænke tilbage på en dejlig uge!

Fie & Emil - sommeren 2013

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...