Mindsten har været til håndboldstævne i dag. Jo jo - 2 kampe, skulle de spille. Det gik ikke ret godt - forstået på den måde, at hun og hendes hold startede med at spille håndbold i september, derfor er de ikke ret øvede... og det er lidt en skam, når dem man skal spille mod har spillet i 2 år og ligesom har fattet både regler og hvad spillet går ud på...
Ukuelighed, gejst og glæde - man aner ikke hvor det kommer fra, men de har det sgu i sig - og de bliver ved; også når de er bagud 6-0. Vi voksne er på det tidspunkt for længst kommet der til, hvor vi sidder og tager os til hovedet (altså ikke i virkeligheden for poderne skulle jo nødig få frataget lyst og glæde ved spillet) Men vi tænker: "hvorfor gør de ikke bare lige..." eller "arghhhh - nu var hun ukoncentreret IGEN og greb ikke bolden..." osv osv.
Mindsten var stolt og glad - især efter sidste kamp, hvor hun scorede holdets eneste mål :) De tabte første kamp 6-0 og tabte anden kamp 9-1. Men hvad gør det, når man både har mor og far med ude i en hal for at se håndbold <3
Her er hun så; dagens håndboldpige og hun er min :))
Mys mys mys mys mys...
SvarSlet