fredag den 4. november 2011

Hip hip hurra

.... for gårsdagens fødselsdagsbarn - min ældste, min søn, - 12 år!!! Tænk engang! Jeg synes ikke, der er gået så mange år! Hold op tiden går, når man har fået børn!
Selvom ungerne bliver ældre, større og mere selvstændige, - er jeg selv stadig ikke en dag over 25!!! Tænk - de er heldige mine børn; sikke ung en mor, de har ;))
Her er han så - den glade fødselar :) Han havde en dejlig dag - fik den ønskede Manchester United udebane trøje med lange ærmer (ja, spørg mig ikke hvorfor det lige skulle være den!!) Jeg havde græmmet mig over prisen - 500 kr. at betale ved kasse 1... Men jeg har sagt til mig selv, at den jo holder og holder og holder og .... og det gør de jo, de der fodboldtrøjer!
Nå men i skrivende stund er pizzadejen næsten færdig og jeg gør stille og roligt klar til ryk ind af drengene fra klassen. De er kun 8 i år - men de er en skøn flok! Gode ved hinanden og de plejer at hygge sig :) Dejligt!

I øvrigt skal I lige se, hvad jeg har fået af min søde mor:
Ja ja - fra min ønskeliste! Medusa pakker til små lys - de pynter selvfølgelig på fødselsdagsbordet med de lyseblå lys i - for mormor har selvfølgelig sørget for, at der var en pakke lyseblå og en pakke lyserøde lys med ..... Jeg er glad for dem! De er vildt søde synes jeg.

Og så lige på falderebet - glædelig J-dag! I aften sner det .... 20.59
https://www.facebook.com/tuborgjulebryg?sk=app_132892020143910

3 kommentarer:

  1. Ja ja, tak du bare din mor for Medusa-stagerne. Men hun havde ikke vidst det, hvis ikke jeg havde været der. Ha ha. God fornøjelse med alle drengene til fødselsdagen. Og din pizza er sikkert populær!

    SvarSlet
  2. Hjertelig tillykke med sønnen! Min ældste (datter) fyldte 12 i maj og jeg fik sgu helt ondt i maven i en skøn blanding af kærlighed og angst ved at mærke, at hun nu står på tærsklen til at træde ind i en periode af sit liv, som bare så SÅ voldsomt, forunderlig, skræmmende, udviklende og fyldt med krav, grænser, fristelser, oplevelser, løsrivelse og ... pyha, min lille pige :)

    Mange hilsner fra Helle

    PS. Skøn blog, du har her!

    SvarSlet
  3. Kære moster Lone! 1000 tak - du får lige et virtuelt kys :-*
    Pizzaen var populær og drengene var skønne at have! En rigtig hyggelig aften!

    Kære Helle - tak skal du have!
    Ja du har ret i at det er en hård periode både for børnene og for vi andre! ;)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...