tirsdag den 1. november 2011

Bedre sent end aldrig: indlæg om en september-weekend

Sidst i september var vi på weekendtur med nogle gode venner. Turen gik nord på til mine forældres sommerhus, der ligger i fantastiske omgivelser ved Sæby.
Jeg elsker at være der! Og heldigvis har min familie det på samme måde!
Jeg har altid haft et helt specielt forhold til det skønne nordjylland. Jeg er født deroppe - mine forældre boede og arbejde deroppe som lærere i deres første lærer-år. Da de fik mig følte de, at de måtte "hjem" igen - de stammer begge fra Vejle og følte pludselig at de var kommet langt væk hjemmefra (læs: min fars forældre, som ikke havde bil, syntes de var langt væk) De fik så job og flyttede til Fredericia - så var alle glade ;)
Forholdet til nordjylland og i særdeleshed østkysten med Sæby, Voerså, Lyngså, Frederikshavn og Ålbæk hang altså ved. Mine bedsteforældre (mormor og morfar) havde i mange år sommerhus ved Ålbæk og stort set alle min barndoms somre, tilbragte vi der....
Omkring 1994 købte mine forældre så sommerhus i området ved Sæby og de har nu sat det i stand, så der er plads til os alle - det vil sige mine søstre og mig og vores familier og mine forældre - vi kan faktisk være der allesammen på en gang!! Det er fantastisk og vi bruger det allesammen rigtig meget!
Det er faktisk sådan, at de af vores venner, vi har haft med deroppe, næsten bliver lige så glade for det, som vi er - og sådan er det også med min veninde, hendes mand og deres 2 børn. Vi havde en rigtig dejlig weekend med skønt efterårsvejr, gåture ved stranden, shoppetur lørdag formiddag, kage, kaffe, ild i brændeovnen, rødvin og lækker mad - kort sagt alt, hvad der skal til for en dejlig efterårsweekend i sommerhuset :))



2 kommentarer:

  1. Skønne billeder!

    SvarSlet
  2. Kære kong mor - tak skal du have! Jeg elsker billederne deroppe fra - så kan sidde og drømme om at jeg igen / stadig er i Nordjylland :)
    kh. Rikke

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...