søndag den 10. august 2014

Seebach i januar

Det kan virke helt forkert at skrive om Rasmus Seebach koncert i januar her i august - men ikke desto mindre er det det jeg vil gøre!

Vi var nemlig heldige Fie og jeg! Tommy fik billetter til os, så vi kunne komme ind til MesseC og opleve Rasmus Seebach til den første koncert på hans Danmarks turne!
Øj, vi havde en god aften! Fie havde glædet sig helt vildt og hun blev ikke skuffet! Dejligt humør og fantastisk show!!

Det gør vi bestemt igen en anden gang!

kilde: http://www.eventc.dk/

kilde: http://www.eventc.dk/

tirsdag den 5. august 2014

Ka' du dansk?

Jeg synes, det er fedt med Facebook og andre sociale medier - jeg elsker at sidde og tjekke statusopdateringer og opslag fra mine venner! Ind imellem kommer helt vildt sjove indlæg, som jeg simpelthen kan skrald grine af .... Som nu i dag, hvor en af mine venners status lyder som følger:


"Jeg tror også bare, at jeg vil lave en hjemmeside og så køre min helt egen mindretals-retstavning.
Følgende udtales vist som skrevet står:

Kaffeboe elle syngettermeje
Vi møes å Trøjborg, synde d. 7. septembe æ klok 14.00.
Igen i åe hae besluttet at møes å Trøjborg tæ "Syndejysk kaffeboe" och selfølle ska vi ås syng et par sang fra vos sanghæft.
Vi hae som selvanlig fån Dres Lautrup tæ å syng fo, och dem som kinne Dres veæ oss at han æ go fo en goed historie, hvis det sku væe.
Som musiker hae vi "presset" Eddy - ham som vi pleje och ha - tæ och spil, så vi æ sikke å, at vi ka syng æ sang, sælum vi it kinne dem.
Femtetten fra Gram komme o uneholde."


Fandeme mærkeligt! Men også sjovt :-)
Jeg fik smilet frem, - hvad med dig?? 

mandag den 4. august 2014

Nå, jamen - HEJ

Er helt flov over manglende blogindlæg .... 
Men hvad, jeg kan da prøve at skrive lidt - efter en skøn, skøn sommerferie hvor den danske sol er blevet nydt 110%, ja så var det i dag første arbejdsdag på skolens kontor for mig :-)
Selvom det stadig er sommervarmt og ungerne har fri en uge endnu, ja så nyder jeg et eller andet sted at komme i gang igen! 
I år er det (endnu engang) spændende - skolereformen sætter sine spor også på min arbejdsplads. Lærerne har i dag haft travlt med at finde sig til rette i deres nye arbejdslokaler og det har givet en del mere uro end normalt. Jeg glæder mig til at der falder ro på og det bliver hverdag, for så får jeg nok også noget arbejdsro ;-)

Nå, men ellers skal der jo laves status på mit liv siden sidst - gad vide om jeg overhovedet kan huske hvad der er sket ....

Jeg prøver - de vigtigste begivenheder det sidste halve år kommer her - i overskrifter ...
- Rasmus Seebach koncert med Fie
- Fie's 11 års fødselsdag
- Thomas Helmig koncert med skønne tøser
- polterabend for min ældste lillesøster
- jeg er blevet 40 år
- min bedste veninde er blevet 40 år
- vi har købt en ferielejlighed på Rømø
- smukt sommerbryllup ved min ældste lillesøster

Jo, jo - der er da sket lidt ... Vores sommerferie i år, er ikke så spændende (hvis man ser bort fra brylluppet) Vi valgte at holde den på Costa del Terrasse, hvilket jo selvsagt også har været skønt! Ingen kan da klage over vejret!!! (Med mindre man hellere ville have regn - men så er der til gengæld også rigtig god grund til brok!)

Det var lidt fra mig lige nu - satser på at der ikke går så lang tid, inden jeg lader høre fra mig igen ... Og så alligevel - man ved jo aldrig .......

:-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...