fredag den 3. maj 2013

Ny bog; "En god far"

Så blev jeg - desværre - færdig med Karin Slaughter... Uhhhh de har været gode, de bøger!
Jeg er VILD med krimier!
Måske er det derfor, at jeg lige skal vænne mig til den bog, jeg er gået i gang med. Den skulle ellers være god. Jeg har fået den anbefalet af min mor (som er pensioneret skolebibliotekar) og hun plejer ellers at ramme min smag... Men denne gang skal jeg lige vænne mig...

Lidt om bogen:

En god far, af Noah Hawley
Beviserne mod den unge Daniel Allen er stærke, da han anklages for mordet på en populær amerikansk præsidentkandidat. Hans far, en respekteret læge, vil gøre alt for at bevise sønnens uskyld. Samtidig plages han af skyldfølelse, fordi han måske svigtede som far

En almindelig dreng med et almindeligt liv anklages for at have myrdet USAs næste præsident.
Dr. Paul Allen er en respekteret læge, der lever et lykkeligt og behageligt liv med sin anden kone og deres to drenge. Men en aften banker det på døren, og hans verden bryder sammen. En populær præsidentkandidat er blevet skudt, og politiet hævder, at det var Pauls søn af første ægteskab, der gjorde det.
Men Daniel har altid været en god dreng, og Paul er sikker på, at den stille og reserverede dreng ikke er i stand til at begå mord.
Paul beslutter sig for at finde ud af, hvad der skete og hvorfor. Han hvirvles ud i en malstrøm af modstridende følelser. Er det på en eller anden måde hans skyld, at Daniel er havnet i den situation? Har han svigtet i sin rolle som far? Plaget af disse tanker følger han i sin søns fodspor tværs over Amerika på jagt efter sandheden.
Er et menneske altid ansvarligt for de handlinger, det begår? Hvad gør os til dem, vi er?


Jeg fortsætter min læsning og bliver vel snart grebet :-) om ikke andet tænker jeg at filmen kunne blive vildt god! Så jeg kan altid håbe, at nogen får ideen at lave den!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...