fredag den 6. januar 2012

indlæg nr. 101

Så er sygdom og negativitet lagt på hylden.... Også på tide vil nogen nok mene!!

Det er blevet fredag og nu er det endelig weekend! Det blev til 2 arbejdsdage for mit vedkommende i denne uge... Torsdag følte jeg mig så frisk, at jeg daffede afsted på arbejde - det var hårdt, men rart!!
I morgen aften kommer manden min hjem fra sin "drenge-tur" i Frankrig - det glæder jeg mig rigtig meget til og jeg glæder mig til at høre om alle de ting, han sikkert har oplevet! Godt nok har vi allerede hørt lidt til det gennem de daglige samtaler med ham i telefonen, men der skal jeg jo "dele" med de andre her på matriklen - og DET er ikke nemt! Der er nemlig 2 stk. børn her, der bare savner deres far heeeeeelt vildt, så alle står nærmest i kø før, under og efter samtalen!!

Fredag aften skal der hygges med ungerne og det der X-factor i flimmeren, men først skal jeg (for første gang i 2½ år) spille badminton..... åhhhhhh - skræk, rædsel og krise!!! frygter allerede nu for ømme balder, skuldre og ryg i morgen! Jeg synes at kunne mindes at man altid har ondt de mest mærkelige steder efter sådan en gang badminton - måske kan jeg i morgen i mit indlæg nr. 102 berette om "muskler, du ikke vidste, du havde" her på bloggen?
Pyyyyy - det bliver nok "lidt" hårdt! Men sikkert også dejligt at komme i gang igen :)

For lige at følge op på historien om solcellerne på taget, så kan jeg berette, at der i dag er sket en hel del! Jeg tror nu at 23 ud af 24 paneler er påsat deroppe... DEJLIGT! Om lidt har de meddelt at de kommer og henter stillads osv. Det var rigtig nok - da de først gik i gang tog det ikke meget mere end en dag, før de var færdige...
Så historien ender med, at det alligevel lykkedes at få solceller på taget - hvem skulle dog have troet det ???

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...