Sådan en lørdag morgen er skøn på mange måder!
Jeg vågner tidligt (altid i weekenderne!!) Men det gør egentlig ikke noget.
"Normalt" kunne lørdag morgen byde på en lille løbetur, men ikke i dag, hvor ryggen får ro.
I stedet drikker jeg stille kaffe, læser en bog, læser nyheder og lytter til huset der vågner. Det er dejligt!
Jeg sidder her med min kaffe og reflekterer over ugen der er gået;
Første skoledags ugen er overstået. Ugen har budt på lidt af hvert... Blandt andet et hold i ryggen (som jeg faktisk fik i ferien) - da jeg kom på arbejde og rigtig kom i gang kunne jeg bare mærke, at den gik ikke. Jeg måtte overgive mig og for første gang i mit liv afsted til kiropraktor :-/ Uhhhh jeg var nervøs! Men det gik rigtig fint. Jeg er næsten på plads igen nu, så det er dejligt!
Ugen har på mange andre måder været hektisk!
Emil er startet i 7. kl. på en ny skole, da den lokale kun går til 6. kl. Der har været intro-uge i denne uge og det er gået rigtig fint. Men der er altså alligevel en del bekymringer, når man sender dem afsted ud i noget ukendt!!
Emil er dog rigtig glad og snakker godt med sine nye klassekammerater, så det giver moren ro i sindet :))
Fie er nu i 3. kl. Der er ikke så mange bekymringer.... Hun klarer sig jo fint og er lykkelig, når de får lektier for!! (ved ikke hvem hun har det fra... har godt nok svært ved at kende det fra mig selv!) Hun kom hjem fra første skoledag og brokkede sig over, at de kun havde fået 3 bøger!!! Så alt er, som det plejer :)
Jeg er også godt i gang. Jeg glæder mig til i næste uge, hvor der kommer mere ro på og lærere og elever er kommet godt i gang! Så giver det altid lidt mere ro til mine arbejdsopgaver :)) Men det er som altid skønt at være tilbage!!
Nu er vi i gang med hverdagen igen ....
Senere i dag står den på vejfest :)
Rigtig god weekend!
- Posted using BlogPress from my iPad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar