Jeg skal da lige love for, at man blev ramt af noget boomerang der! Det der hverdag kom da lige væltende ind over familielivet mandag morgen!
Føj, siger jeg bare!! Så kan man komme i gang, kan man!
I disse dage flyder den lokale avis over af byrådspolitikernes tilsvininger af hinanden, mens de har travlt med at vaske hænder. Fredericia Kommune står overfor den mest gennemgribende skolestruktur nogen sinde - og folkeskolen er jo et emne alle har en mening om (især nok dem der burde tie stille!) Stemningen ude på skolerne bliver dårligere og dårligere - ingen ved hvilke skoler, der skal lukke; ingen ved hvordan de skal arbejde i fremtiden og ingen ved hvor de skal arbejde...
I forældregruppen breder panikken sig også - hvor skal mit barn gå i skole efter sommerferien?? Det er nok især forældrene, der står i samme situation som os, der har det sådan. Vores lille lokale folkeskole går kun til og med 6. klasse - i 7. klasse skal børnene videre til en overbygningsskole inde i Fredericia. Her under al det her skolestruktur, hvor skoler foreslåes lukket og andre foreslåes som basisskoler (0.-6. kasse) og andre igen foreslåes som overbygningsskoler (7.-9. klasse) er det svært at finde ud af, hvilken skole man skal "vælge" til sit barn. Vi er i hvert fald enige her hjemme om, at vores søn (der skal i 7. klasse efter sommerferien) ikke skal på en skole, der vil lukke efter 1 år for at blive basisskole.... Sådan tror jeg også alle de andre forældre til børn i 6. klasse har det lige nu!
Lige nu siger et af de mange rygter, der er i omløb, at der kan gå yderligere 2 måneder, inden der foreligger en nogenlunde brugbar løsning. Der er ellers dømt ekstraordinært byrådsmøde på mandag, hvor en løsning skulle have været vedtaget - men der vil åbenbart gå yderligere tid.
"Dejligt" siger jeg bare - vi kommer helt hen i maj måned, inden vi ved, hvad vi skal gøre af vores søn efter sommerferien.....
Jeg er bare IKKE tilfreds!!!
Så ja, man blev ramt, blev man! Lige i nakken!!
Oveni det hele er man ramt af et halvsygt barn - mindsten med ondt i hovedet... Godt at have bedsteforældre lige ved hånden!
Weekend kom snart! Vi er nogen, der trænger!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar