mandag den 6. maj 2013

færdig med bog

Ja, som jeg skrev i går, har jeg jo ikke så meget at lave, da jeg pt ligger med benet eleveret og mere eller mindre i ro (i dag mere!) Derfor er jeg så også endelig allerede færdig med bogen "en god far" ... Altså, jeg må sige, jeg blev aldrig sådan rigtig fanget .... Men nu er den læst og så er jeg den "oplevelse" rigere.

Nu må jeg i gang igen med en ny bog - og denne gang bliver det en krimi !!! Mere om det på et andet tidspunkt.

Mht. mit ben, så har det faktisk været lidt en øv-dag. Jeg tror nok, "jeg er kommet til" at genoptræne lige lovlig meget her i weekenden. Jeg har i hvert fald haft min hidtil værste dag i dag! Hold nu op hvor har det spændt og gjort ondt i det skide knæ! Så faktisk hele min dag er blevet brugt i sofaen og i liggestolen (selvfølgelig heller ikke værst)
Faktisk har jeg siddet / ligget så meget, at min bagdel indimellem har sovet - og det er altså pænt træls, når man ikke rigtig kan noget!

Nå, men jeg håber, det bliver bedre i morgen - som Gertrud Sand siger!

søndag den 5. maj 2013

My view ...

I disse dage er som det kan ses på billedet.
Efter mindre kikkertindgreb i højre knæ, befinder jeg mig for tiden en del på sofaen. Her er jeg iført iPad, iPhone, bærbar arbejds-pc og Netflix ... Så går det lige ...
Lige nu underholder jeg mig med Brøndby - FCK ... Jeg er nemlig også lidt vild med fodbold :-)

fredag den 3. maj 2013

Ny bog; "En god far"

Så blev jeg - desværre - færdig med Karin Slaughter... Uhhhh de har været gode, de bøger!
Jeg er VILD med krimier!
Måske er det derfor, at jeg lige skal vænne mig til den bog, jeg er gået i gang med. Den skulle ellers være god. Jeg har fået den anbefalet af min mor (som er pensioneret skolebibliotekar) og hun plejer ellers at ramme min smag... Men denne gang skal jeg lige vænne mig...

Lidt om bogen:

En god far, af Noah Hawley
Beviserne mod den unge Daniel Allen er stærke, da han anklages for mordet på en populær amerikansk præsidentkandidat. Hans far, en respekteret læge, vil gøre alt for at bevise sønnens uskyld. Samtidig plages han af skyldfølelse, fordi han måske svigtede som far

En almindelig dreng med et almindeligt liv anklages for at have myrdet USAs næste præsident.
Dr. Paul Allen er en respekteret læge, der lever et lykkeligt og behageligt liv med sin anden kone og deres to drenge. Men en aften banker det på døren, og hans verden bryder sammen. En populær præsidentkandidat er blevet skudt, og politiet hævder, at det var Pauls søn af første ægteskab, der gjorde det.
Men Daniel har altid været en god dreng, og Paul er sikker på, at den stille og reserverede dreng ikke er i stand til at begå mord.
Paul beslutter sig for at finde ud af, hvad der skete og hvorfor. Han hvirvles ud i en malstrøm af modstridende følelser. Er det på en eller anden måde hans skyld, at Daniel er havnet i den situation? Har han svigtet i sin rolle som far? Plaget af disse tanker følger han i sin søns fodspor tværs over Amerika på jagt efter sandheden.
Er et menneske altid ansvarligt for de handlinger, det begår? Hvad gør os til dem, vi er?


Jeg fortsætter min læsning og bliver vel snart grebet :-) om ikke andet tænker jeg at filmen kunne blive vildt god! Så jeg kan altid håbe, at nogen får ideen at lave den!

torsdag den 2. maj 2013

Hverdag igen

Efter skønne dage, hvor jeg har levet af den super dejlige dag, vi havde i fredags, ja så melder hverdagen sig nu igen...

For mig skete det tirsdag eftermiddag, da min telefon ringede.
Det var fra opvågningen på Middelfart Sygehus - de ville lige sige at jeg kan komme til torsdag kl 10.00.
Jeg har bøvlet med en lille knæskade siden vores skiferie i uge 5 og nu skal der så "endelig" gøres noget ved det ...

Jeg lader op - lige nu i sofaen med fodboldkamp (Barca-Bayern) - er en smule nervøs, for jeg er ikke så vild med det der narkose...

Velkommen tilbage til hverdagen!



søndag den 28. april 2013

Den store dag

Vi havde en fantastisk dag i fredags!! Flere måneders forberedelse gik op i en højere enhed...
Det var suverænt og helt igennem perfekt! Vi kunne ikke have ønsket os mere eller have ønsket os en bedre dag for vores dejlige dreng!
Jeg er så taknemmelig, lykkelig, stolt og helt overfyldt med kærlighed ...

Se min smukke, store, dejlige konfirmand



onsdag den 24. april 2013

Klargøring

Den store dag nærmer sig ... På fredag skal Emil konfirmeres! Vi er KLAR ... og vi glæder os SÅ meget!

søndag den 21. april 2013

lørdag den 20. april 2013

The Big Fat Snake

Havde en fantastisk aften til musikalsk foredrag med hr. Anders Blichfeldt i går.
Får du nogensinde chancen så tag afsted! Han var intet mindre end fantalastisk!!

torsdag den 18. april 2013

Forbryder

Så er jeg i gang med sidste bog i Karin Slaughters serie ... Hold nu op de har været gode de bøger!
Jeg er fanget fra side 1 - også i denne sidste bog, hvor jeg (åbenbart) endelig skal finde ud af nogle af Will Trents hemmeligheder ....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...